Børnegården Kværs
 

Gæstedagpleje

Er en dagplejer fraværende, fx i forbindelse med sygdom, kursus eller ferie, vil jeres barn komme i gæstedagpleje i børnehaven – Børnegården Kværs.

Dagplejeren vil orientere jer om, at vedkommende holder ferie eller er fraværende af en anden grund, og at jeres barn skal i gæstedagpleje i børnehaven – Børnegården Kværs. I tilfælde af jeres dagplejer bliver syg, kontakter Birgit jer om morgnen.

Dit barn skal blive i gæstedagplejen indtil du får anden besked. Ved tvivlsspørgsmål bedes du rette henvendelse til Birgit Beck.

Når dit barn er i gæstedagplejen i børnehaven bedes I medbringe en taske med skiftetøj og bleer.

I skal gå ind ad sidste garderobedør i børnehaven og der er en garderobeplads til jeres barn med navn på til jeres barns tøj mm.

Gitte er dagplejens faste voksne når jeres barn skal i gæstedagpleje.

Gå ind i stuen til  højre, der vil der være en voksen klar til at modtage jeres barn.

Børnehaven er indrettet til at modtage dagplejebørn, vi benytter de samme legesager som dagplejen når de er i legestuen.

Vi har et rum, hvor vi har en skydedør for, hvor vi holder til når børnene er i gæstedagplejen, derudover lukker vi en lille låge for ned til de andre børn i børnehaven med et lille skilt på, hvor der står at vi har gæstedaglejebørn i huset.

I har mulighed for at medbringe jeres barns barnevogn og lade den stå i børnehaven så længe jeres barn er i gæstedagplejen. Vi kører den ind hver aften.